• Jeg har vært på reise – med bil, buss og tog. Det føles smått eksotisk å sitte og vente på en togperrong igjen, med koffert og alt. Nå var det lenge siden.

    Første stopp, Hole. Vi kom frem seint om kvelden. Dagen etter sto vi opp til en tåkevegg over fjellene langs Tyrifjorden. Perfekt dag for å nyte en god utsikt!

    Vi gikk opp fra Sundvolden, opp Krokkleiva – denne ruta. Veien er en en del av den gamle kongeveien over Ringerrike til Bergen. Så idyllisk der den slynger seg opp gjennom skogen og berget.

    Jeg gledet meg til Kongens utsikt. Hør bare på denne beskrivelsen av Peter Christen Asbjørnsen, eventyrsamleren:

    Fra dette Sted er Udsigten overordentlig vidtstrakt. Man nærmer sig den ad en Sti igjennem Skoven, og staaer, naar man kommer ud mellem Granerne, pludselig paa Stupet af Aasen, 1400 Fod over Vandfladen. I svindlende Dyb udbreder sig et uendeligt Panorama: De trende Fjordes blinkende Speilflader funkle i Forgrunden og beskylle det udtungede, bugtede Lands lov krandsede Odder og flöielsgrönne Marker. Hist over Fladen ligger Gaarde ved Gaarde, store, velbyggede, omgivne af Enge, Hauger og gyldne Ågre, og midt iblandt dem staaer den hvide Kirke med Taarn og Spiir. Mörke Skovsletter og granklædte Höider danne Skyggerne i Landskabet. Omkring det taarner sig Aaser over Aaser, Bjerge over Bjerge; de hæve sig höiere og höiere i mörkeblaae, violette og blaalige Luftslör med sölvskimrende Border af Sne og lis, indtil de synes at flyde sammen med Horizonten Fjernt mod det yderste Vest hæver sig en kuppelformig Skikkelse. […] Man stirrer og stirrer. (Fra Wikipedia)

    Men jeg stirret og stirret – og hadde vanskelig for å se annet enn grantopper.

    Trollene i folkeeventyrene, derimot, de hadde nok likt seg på en dag som denne. Det er stemningsfullt i skogen når tåka ligger så tung at det drypper fra trærne.

    Og høstfargene skjærer gjennom selv den tykkeste tåka.